Det er smukt

Jeg er opkaldt efter min mors dukke, der er opkaldt efter introsangen til svensk børnetime fra 60'erne, hvor en lille (tegnet?) mand nynner 'nina-nina-ninaaaa-ni-na-ni-na -ni-naaaaa-ni-nana-nini-nini-n ana-nini-nana-ninaaa'.
:)

Det svært for mig selv at udtale det. Så når jeg møder nye mennesker og siger, "Hej, mit navn er Nina." Hører de ikke, hvilket altid skaber en akavet situation. Men ellers er jeg rigtig glad for mit navn.

Jeg synes Nina er et utrolig flot navn. Engang havde jeg en skolekammerat, som hed Nina.Desværre blev hendes klasse opløst, men vi beholdte kontakten i flere år. Vores fælles interesse var heste og ridning.
Min hest hed Gulla, og Nina havde flere heste. Men den jeg husker bedst, var den som hed Nanna. Hun og Gulla var utrolig gode venner. Både når Nina og jeg red sammen, men også når de to heste gik på fold sammen var vi glade for at se, hvor gode venner de to heste var.
Men en dag Nina og jeg striglede vore heste, blev vi uvenner.Første og eneste gang i de 7 år vi var venner. Heldigvis varede det ikke ret længe, så sagde hun:" Tom vi må ikke være uvenner, slet ikke hvis vores heste skal høre på det"
Nu er der gået over 20 år, og jeg har ikke set hende i al den tid. Men det kunne jeg godt tænke mig, selvom hun måske ikke vil se mig. Hun er en pige, som jeg altid vil huske for noget godt. Hun var både min rideveninde, men også den,som jeg allerbedst kunne lide at ride sammen med af de ridekammerater, som jeg har haft.
Hendes mor kunne være både hård og skrap. Ja hun var en heks, men hendes far var både rar og tålmodig.
"Nina ligner nok mere sin far" sagde min mor engang vi talte om hendes forældre.
Så kære Nina!
Du er en pige, som jeg aldrig har glemt.Jeg blev ret ked af det, da kontakten i mellem os gled helt ud.

Hilsen fra Tom
PS Jeg har ikke Gulla mere, hun døde fredeligt i 2006 hjemme i sin boks 29 år. Men hun var en hest, som jeg havde meget glæde af at ride på.

Folk kan have svært ved at finde ud af hvordan det skal staves. Jeg skal altid fortælle folk at det er med et N, som forvirrede mig meget som barn. Når folk spurgte om det var med et eller to N'er, sagde jeg altid to, for der er to N'er i navnet, jeg forstod ikke at folk mente om N'erne var ved siden af hinanden :p

Ikke mange på min alder med navnet

Er glad for mit navn, da der ikke er så mange der hedder det